KEA x Burning man

Kollektionen

Med Cornucopia- kollektionen har jeg stræbt efter at indfange essensen af den overdådige feststemning, der præger Burning Man-festivalen, samtidig med at jeg har indarbejdet den klassisk ekstravagante stil, som kendetegner vintage Dior. Christian Dior, havde en dyb kærlighed til naturen, hvilket tydeligt afspejles i mange af hans smykkedesign, hvor naturmotiver i forskellige former ofte blev brugt som centrale elementer.

Det var denne unikke forbindelse til naturens skønhed, rigdom og mangfoldighed, der inspirerede mig. Desuden blev jeg fascineret af overflødighedshornet, et symbol på velstand og overflod. Dette symbol (et horn fyldt med livgivende frugter) og i min fortolkning symboliserer det også generøsitet mennesker imellem. Generøsitet er også et af hovedprincipperne for Burning Man-festivalen. Med disse tanker i mente har jeg skabt tre smykker, der hver især skal forskellige frugter til overflødighedshornet: en pære, et granatæble og en klase druer.

Smykkerne er lavet i sterlingsølv og er prydet med ædelsten ne citrin, opal og turmalin.

Projektets Ramme

I dette projekt var formålet at designe tre unikke smykker med inspiration fra et tænkt samarbejde mellem Christian Dior og Burning Man-festivalen.

Derudover skulle vores designs indeholde tre forskellige fatningstyper. Jeg udviklede en modificeret grabbe-fatning, en rørfatning og en forrivningsfatning.

Designprocess

Jeg startede ud med at skitsere og idegenerer, hvorefter jeg kunne påbegynde produktionen af smykkerne.

Jeg udskar pærens form og granatæble-ringen i blå voks. Bladene på henholdsvis pæren og vindrue-øreringen tegnede jeg i 3D-programmet Rhino og derefter printet i blå voks på 3D-printer.

Alle mine voksmodeller blev støbt i sterling sølv ved hjælp af gipstøbning. Herefter kunne jeg lodde delene sammen, polere smykkerne og til sidst fatte stenene. Herunder kan du se hele min process.